Filmen Guldkysten er betaget og opslugt af 1800-tallet og i særdeleshed højromantikken. 1900-tallet var så frygteligt et århundrede, men når man nu endelig kan løfte blikket fra det sekel, får man øje på 1800-tallet, som er ensbetydende med Schubert, et sværmerisk, lyrisk livssyn og guldalderkunst. 

1830'erne kendetegnes ved en søgen efter helhed, en naturforståelse, der rækker ud over den raceorienterede katalogisering, som havde præget både videnskab og tankegang indtil da. Det har været vigtigt at give denne periodefilm et tidløst, eviggyldigt udtryk. I dette arbejde har vi mest af alt ladet os inspirere af den såkaldte fraktalgeometri indenfor moderne matematik.

Min vision har været at se filmen som 1836 på ecstasy. Det har været min hensigt at skabe et drømmende, euforisk værk, der er på øjenhøjde med de unge mennesker i filmen, der så hastigt må forlade deres ungdom i datidens Afrika.

I filmen ”Moon Rider” søgte jeg at komme ind i hovedet på et andet menneske. Det skal være radikalt i sin subjektivitet, men også almengyldigt og åbent. Det samme har været tanken bag Wulffs stemme og blik i Guldkysten, som skal gøre fortællingen præcis og stor samtidigt.

Daniel Dencik, maj 2015